Ny ejer af Elogic
En investorgruppe, der samtidig indgår i ledelse og bestyrelse har overtaget 100% af aktiekapitalen i Elogic A/S og datterselskaber. Investeringen er sket med støtte fra Vækstfonden.
Bo Ankerfelt, ny CEO samt hovedinvestor, udtaler i forbindelse med overtagelsen: Vi er alle meget glade for at få muligheden for at arbejde videre i og med Elogic og dens kompetente og engagerede medarbejdere. Den tidligere ejer og ledelse har gjort et stort arbejde med at skabe en solid platform for Elogic. Vi ser frem til at arbejde aktivt på, at bruge denne platform som basis for en profitabel vækststrategi. Vi har sammen med Vækstfonden sikret et solidt finansielt fundament, der sikrer vi kan tænke langsigtet og strategisk.
Spørgsmål til ovenstående kan ske til: Bo Ankerfelt, CEO Elogic A/S på telefon nummer: 26 12 55 55.