Elogic er en ledende dansk producent og leverandør af eltavler og relaterede services til installatører, større industrianlæg, sundhedssektoren, producenter af industrielle maskiner og anlæg samt energisektoren. Virksomheden blev etableret i 2008 gennem en fusion af de tre virksomheder Demex Electric, Circuit Electric og DLK, og har dermed rødder tilbage til 1969.
Vi kombinerer en stærk dansk salgsorganisation, design- og projektledelse samt en dedikeret serviceafdeling med en moderne, højeffektiv og miljøvenlig produktion i Polen. Med over 240 ansatte er vi i stand til at håndtere et bredt udvalg af tavletyper og løse både større og mindre projekter for kunder i Danmark og internationalt. Vores fokus er på høj kvalitet, hurtig levering og kundetilpassede løsninger til konkurrencedygtige priser.
Elogic arbejder aktivt for den grønne omstilling ved at fremme elektrificeringen af samfundet og stræber efter at være den foretrukne partner for fordelings- og styretavler.
Vi er certificeret efter ISO 9001 og ISO 14001, hvilket understreger vores engagement i kvalitet og miljørigtig drift.
Vores tavler og automationsløsninger kan leveres i henhold til både IEC- og UL-standarder.